Germanske sværd
- Produktet er udsolgt
Germanske sværd: Spatha, Sax og Skramasax – et overblik
Spathaen var det sværd, som germanerne skrev historie med – fra slagene mod Rom til de rigt udstyrede grave fra merovingertiden. Hvis du ønsker at købe et germansk sværd, finder du her historiske replikaer fra det korte Sax til det fuldvoksne Spatha til opvisningskamp, alle fremstillet af erfarne smede. Sortimentet spænder fra modeller, der er egnet til opvisningskamp til det næste reenactment-arrangement, til detaljerede replikaer til samlere og udstillingsformål.
Hvad er et germansk sværd? Oversigt over typer og begreber
Under begrebet "germansk sværd" samles i dag for det meste to klart forskellige klingetyper: spathaen og saxen (også kaldet scramasax eller skramasax). Begge præger billedet af den germanske bevæbning, men adskiller sig grundlæggende i form og funktion.
Spathaen opstod som et romersk-germansk hybridsværd, der blev formet i tæt kontakt med det romerske militær. Den er tveægget, med en klingelængde på ca. 75 til 110 cm, og har en karakteristisk smal, flad klinge med rombeformet tværsnit. Parerstangen er i de tidlige varianter endnu ikke særlig udformet – et genkendeligt træk fra den tidlige periode, der først i løbet af den tidlige middelalder udviklede sig til en klart defineret korsform. Skæfterne blev typisk fremstillet af træ, ben eller læder.
Saxen er derimod en ensidig slibet kort til mellemlang kniv, der afhængigt af udførelsen strakte sig fra et robust hverdagsredskab til et seriøst nærkampsvåben. I sin korte form (Kurzsax) fungerede den som sidevåben, mens Langsax og Scramasax derimod kunne nå klingelængder på over 50 cm. Frankerne og sakserne bar den som et karakteristisk våben for deres krigerklasse. For germanske knive og sax-varianter findes der hos Vehi Mercatus en egen kategori, der går i dybden med emnet.
Egnethed til opvisningskamp: Hvad betyder SK-B og SK-C for germanske sværd?
Hvis man leder efter et germansk sværd til aktiv brug ved reenactment-arrangementer, støder man hurtigt på klassificeringerne SK-B og SK-C. Disse forkortelser giver oplysninger om et sværds egnethed til opvisningskamp.
SK-B står for mellemstor showkamp: Klingen er smedet af fjederstål (ofte EN45 eller tilsvarende) og hærdet til ca. 48 HRC. Den er uslebet og har ofte en markant hulekant, der giver sværdet elasticitet og samtidig lethed. SK-B-sværd er godkendt til gruppearrangementer og almindelige reenactment-kampe, medmindre arrangøren fastsætter strengere regler.
SK-C betegner let opvisningskamp: Klingen er blødere og egnet til begyndere, fægtetræning eller arrangementer uden fuld kontakt. Vikingesværdet til let opvisningskamp i sortimentet er et typisk eksempel på denne klasse.
Dekorative klinger uden godkendelse til opvisningskamp er udelukkende beregnet til fremvisning og bør ikke bruges i kampe. Hvilken klassificering der kræves ved en konkret begivenhed, fastsættes af arrangørens respektive regler – i tvivlstilfælde bør du spørge inden tilmelding. Vehi Mercatus har også et særskilt udvalg af træningssværd uden metalklinge.
Germanske sværd efter budget: Fra begynder til samler
Den billigste indgang er læderskeder som enkelt tilbehør, f.eks. den sorte læderskede til det frankiske langsværd til ca. 34 €. Hvis du leder efter dit første sværd, der er egnet til opvisningskamp, finder du SK-C-modeller fra ca. 76 €, f.eks. vikingesværdet til let opvisningskamp. Ideelt til begyndere og fægtetræning uden fuld kontakt.
Her finder man de fleste SK-B-sværd med skede, der er egnet til showkamp: det normanniske enhåndssværd SK-B til ca. 109 €, spathaen af typen Straubing-Nydam (3. århundrede) eller den senromerske spatha til henholdsvis ca. 134 €, samt Feltwell-sværdet (4.–5. århundrede) med skede til ca. 118 €. Disse modeller har fjederstålsklinger og læderskeder til et godt pris-ydelsesforhold.
Til krævende reenactors og samlere: Den germanske spatha SK-B Ulfberth med skede til ca. 151 €, vikingernes langsax med knoglegreb (Hugin & Munin) til ca. 109 €, den korte sax i damaststål med brun læderskede til ca. 151 €, den saksiske skramasax i kulstofstål til ca. 168 € eller det prægtige Sutton Hoo-sværd fra det 7. århundrede til ca. 189 €. Kvalitetskendetegn i dette segment: Damaststål eller EN45-fjederstål, knoglegreb, kunstfærdige skedeudsmykninger.
Historisk oversigt: Germanske sværd fra det 1. til det 8. århundrede
Kontakt med Rom – spathaen opstår
I forbindelse med konflikter og handel med Romerriget overtog germanske krigere den romersk-keltiske spatha, som havde afløst de kortere gladii i den romerske kavaleri. De tidlige germanske spathaer har enkle, flade klinger uden markante parérstænger. Typiske gravfund fra denne periode viser enkle træskæfter og simple læderskeder.
Folkevandringstiden – Straubing-Nydam- og Feltwell-typerne
I folkevandringsperioden blev spatha-formen forfinet. Straubing-Nydam-typen betragtes som et typisk model for denne periode med et slankt blad og en endnu ikke særlig markant parérstang. Gravfund som Feltwell-sværdet (4.–5. århundrede) fra England viser de første regionale forskelle og mere påkostede håndtags- og skedeindlæg af metal.
Merovingertiden – Snartemo, Sutton Hoo og saksernes storhedstid
Merovingertiden frembragte prægtige repræsentationssværd. Snartemo-typen, opkaldt efter et norsk gravfund fra omkring 550 e.Kr., og Sutton Hoo-sværdet fra den angelsaksiske kongegrav (7. århundrede) er eksempler på rigt udsmykkede sværd tilhørende eliten. Samtidig etablerer Scramasax (også Skramasax) sig som det karakteristiske våben for de frankiske og saksiske krigere.
Overgang til den karolingiske og vikingetiden
Omkring det 8. og 9. århundrede udvikler de germanske spathaer sig til den klassiske karolingiske sværdform, som også præger den tidlige vikingetid. Parerstænger og knopper bliver mere udformede, og grebskonstruktionen bliver mere stabil. Sværdet fra den tidlige middelalder og vikingetiden udgør den direkte overgang i denne udvikling.
Spatha, Sax, Scramasax & Co.: De vigtigste sværdtyper i sammenligning
- Klingelængde ca. 75–110 cm, tveægget
- Kulstofstål eller fjederstål EN45
- Egnet til showkamp SK-B (ved passende udførelse)
- Læderskede med trækern, ofte med bånd
- Modeller: Spatha Straubing-Nydam, senromersk spatha, Sutton-Hoo-sværd, normannisk enhåndssværd
- Enkeltsidet slibet, variabel klingelængde (kort sax til lang sax)
- Typisk for frankerne og sakserne
- Materialer: kulstofstål, damaskusstål
- Skæfter af ben (f.eks. Hugin/Munin-motiv) eller træ
- Modeller: Kort sax i damaststål, saksisk skramasax, viking-langsax med knoglehåndtag
Materialer og forarbejdning: Hvad består et germansk sværd af?
| Materiale | Egnethed | Anvendelse |
|---|---|---|
| Fjederstål EN45 | SK-B Showkamp | Spathas og langsværd, hærdet til ca. 48 HRC, hule ryg for elasticitet |
| Kulstofstål | Historisk | Saxe og Skramasaxe, robuste, til reenactment og samlere |
| Damaststål | Historisk | Kurzsax og eksklusive unikke stykker, karakteristisk damaskeringsmønster |
| Træ / ben | Historisk | Grebemateriale, f.eks. vikingesaks med knoglegreb (Hugin & Munin) |
| Læder | Showkamp & dekoration | Skedeovertræk (brun eller sort), grebsindpakning |
| Jern / Messing | Historisk | Parerstænger og beslag, tidlige udgaver flade og enkle |
Hvis du ønsker at sammensætte et komplet outfit, finder du passende germanske bælter og germanske tasker i Germanen-Shop. For beskyttelse i opvisningskamp er det værd at kigge på gambeson & rustning samt tidligmiddelalderlige hjelme. Sværdet kan fastgøres til bæltet med en bælteholder til sværd. I forbindelse med spathaen er det også interessant at kigge på romerske sværd, som viser den direkte forløberform. Plejevejledning til læderdele som skeder og bælter finder du i vores sværdtilbehør.
Bemærk: Lovgivning ved køb af sværd til opvisningskamp
Uanset om det er til det første reenactment-arrangement eller den færdige samling: I kategorien Germanske sværd finder du modeller til ethvert formål og ethvert budget – fra den enkle spatha til udstillingskamp til den detaljerede Sutton Hoo-replika. Hvis du har spørgsmål om det rigtige valg, kan du kontakte vores team mandag til fredag på telefon +49 9921 7099288.
Ofte stillede spørgsmål
Spathaen er et tveægget langsværd med en klingelængde på ca. 75 til 110 cm, som oprindeligt blev brugt af den romerske kavaleri og senere overtaget af germanske krigere. Det betragtes som et typisk sværd fra folkevandringstiden og merovingertiden og er den direkte forløber for de karolingiske og tidlige vikinges langsværd. I modsætning til senere sværd har spathaen stadig en lidt udtalt parérstang og et enkelt håndtag af træ eller ben.
Germanske krigere havde et bredt våbenarsenal: Spathaen som langsværd, Saxen (Scramasax) som et ensidigt slibet kort til mellemlangt sværd, spyd og lanse som den almindelige krigers hovedvåben samt skjolde af træ med jernpukkel. Sværd var i det tidlige germanske samfund statussymboler og ikke massevåben – kun velhavende krigere bar dem. Økser og kasteøkser (Franziska) supplerede bevæbningen, især hos de frankiske stammer.
SK-B står for mellemstor opvisningskamp og betegner sværd, der er godkendt til gruppearrangementer og reenactment-kampe. Klingen er fremstillet af hærdet fjederstål (ofte EN45, ca. 48 HRC), er ikke skærpet og har ofte en hule rille for større elasticitet. SK-C betegner derimod let showkamp for begyndere og øvelser uden fuld kontakt. Hvilken klassificering der kræves ved et arrangement, fastlægger den pågældende arrangør i sine regler.
I sortimentet hos Vehi Mercatus starter læderskeder som tilbehør ved ca. 34 €. Enklere showkampsværd (SK-C) starter ved ca. 76 €, mens det mellemste segment med SK-B-spathas inklusive skede ligger mellem 109 og 155 €. Højkvalitetsmodeller af damaskusstål eller med kunstfærdigt dekorerede skæfter, såsom Sutton Hoo-sværdet, koster mellem 150 og 190 €. Prisen afhænger af ståltype, skæftemateriale og skedeudstyr.
Scramasax og Skramasax betegner det samme objekt – en ensidig slibet stor kniv eller kort sværd fra de germanske folk, især frankerne og sakserne. Den forskellige stavemåde er et spørgsmål om translitteration af den oldhøjtyske henholdsvis oldnordiske ordstamme. Saxen var i brug i forskellige størrelser, fra en kort knivform (Kurzsax) til det lange klingevåben med over 50 cm klingelængde (Langsax, Scramasax), og tjente både som redskab og som nærkampsvåben.