Middelalderbukser, vikingebukser og benvarmere til mænd
Middelalderbukser, vikingebukser og benklæder til mænd
Middelalderbeklædning til mænd starter nedefra – og det bogstaveligt talt: Intet outfit er komplet uden de rigtige bukser eller benklæder. Uanset om du leder efter autentiske vikingebukser i uld-diamantvæv, robuste Thorsberg-bukser til germaner-rollespil eller klassiske benklæder til højmiddelalderen – hvis du forstår, hvilke snit, materialer og epoker der ligger bag de enkelte modeller, træffer du det rigtige valg, når du køber.
Hvilke bukser bar man i middelalderen? Et historisk overblik
Bracae – keltisk-germanske forløbere
Romerne kaldte kelternes og germanernes vide benbeklædning for bracae. Disse tidlige bukser nåede, afhængigt af region og epoke, til knæet eller over anklen og blev i modsætning til den tunika-betonede romerske mode betragtet som et "barbarisk" stykke tøj – hvilket gør dem desto mere interessante til fremstillinger af germanere og keltere.
Thorsberg-bukserne – det ældste fund af bukser
Fundet i Thorsberg-mosen (Slesvig-Holsten) regnes for et af de ældste bevarede buksfund i Europa. Dateringen er videnskabeligt omstridt og spænder, afhængigt af kilden, fra det 1. til det 4. århundrede – en præcis datering er fortsat vanskelig. Det karakteristiske snit med fodstykke og vidt benløb er i dag grundlaget for mange Thorsberg-bukser inden for reenactment og egner sig lige så godt til fremstillinger af germanere som til tidlige vikinger.
Rushose – vikingernes bukser
Fund fra bosættelser som Haithabu og Birka vidner om brede bukser i det nordiske område i den tidlige middelalder. Den såkaldte Rushose – opkaldt efter Rus-vikingerne – er kendetegnet ved et særligt bredt snit, der strammes sammen ved anklen eller kombineres med lægbind. Den er det mest karakteristiske benbeklædning til autentiske vikingedragt.
Benklæder – det delte benbeklædning
Benklæder er ikke bukser i nutidig forstand, men todelte benklæder: ét stykke til hvert ben, fastgjort til en bruche med snørebånd. De var fra den tidlige middelalder og frem til det 14. århundrede en fast del af mændenes beklædning og betragtes i dag som det måske mest typiske kendetegn ved middelalderens beklædning – fordi de aldrig nåede frem til nyere tid.
Skamlatzbukser – overgang til senmiddelalderen
I senmiddelalderen erstattede snævrere snit, der var tilpasset hofter og ben, de todelte benbeklædninger. Skamlatzbukserne forener begge benstykker til ét stykke tøj og er den direkte forløber for de moderne bukser. Kombineret med en wams opstår det klassiske senmiddelalderlige outfit.
Pasform, størrelser og pleje: Hvad du bør vide før købet
De fleste modeller fås i størrelserne S til XXL. Udvalgte modeller – herunder Thorsberg-bukser og Rush-bukser – tilbydes også i XXXL og XXXXL. For at vælge den rigtige størrelse måler du omkredsen på det bredeste sted af din hofte med et målebånd og sammenligner dette med den respektive størrelsestabel i produktdetaljerne. Løse snit som Rushosen eller Thorsberghosen er generelt mere tolerante over for afvigelser i pasformen end modeller, der sidder tættere på kroppen.
Bomuld og hør kan som regel vaskes i vaskemaskinen ved 30 °C. Vigtigt: Ingen tørretumbler – det forhindrer overdreven krympning. Hæng tøjet op til tørre og form det let. I eget mærke Vehi Mercatus fremstilles stofferne efter egne specifikationer i specielle væverier; gennem særlig stofforberedelse reduceres krympningen betydeligt.
Uld reagerer mere følsomt på varme og friktion end plantefibre. Uldbukser bør vaskes ved maksimalt 30 °C på skåneprogram eller i hånden – helst med et mildt uldvaskemiddel. Ingen tørretumbler, ingen vridning. Læs altid plejevejledningen for det pågældende produkt for at undgå farveafgivelse eller filtning.
Hvis du vil være på den sikre side, skal du vaske nye beklædningsgenstande en gang i koldt vand, før du tager dem på for første gang. Dette er især fornuftigt med hør, som kan krympe mere ved den første vask end ved efterfølgende vaske. Vask stærkt farvede stykker separat for at forhindre, at de smitter af på lysere tøj.
Benklæder: Det middelalderlige benklæde, der forsvandt
Benklæder adskiller sig grundlæggende fra bukser: De består af to separate dele – en til hvert ben – som fastgøres øverst til bruche med snore. Bruche, en slags tætsiddende underbukser, er ikke et valgfrit tilbehør, men det nødvendige grundlag for benklæde-outfittet: Uden bruche er der ingen hold.
Benklæder blev båret fra den tidlige middelalder til det 14. århundrede. De blev fremstillet af uld eller hør, og farve samt materiale signalerede social status: En bonde bar ufarvede eller ensfarvede benklæder af grov uld, en adelig havde råd til påkostede farvede stykker i krap-rødt eller vædderblåt. I dag betragtes benklæder som det måske mest autentiske middelalderlige benbeklædning overhovedet – netop fordi de aldrig klarede springet ind i den moderne tid og dermed ikke blev forvrænget af senere modetrends. Til fremstillinger af højmiddelalderen er de derfor næsten uundværlige.
Sammenligning af materialer: uld, hør og bomuld
| Materiale | Egnethed | Egenskaber |
|---|---|---|
| Uld (diamantvævning, fiskebensmønster) | Reenactment | Det mest historisk autentiske materiale; varmeregulerende; vævningstypen påvirker udseende og fornemmelse; ideelt til fremstilling af germanere og vikinger |
| Linned | Reenactment | Let, meget åndbart; godt til varmere årstider; historisk dokumenteret; naturfarvet eller plantefarvet |
| Bomuld | LARP / Begyndere | Ikke middelalderligt, men naturfibre; ligner hør; billig indgang; vaskbart og nemt at vedligeholde |
| Polyesterblanding | Kostume | Billigt og formstabilt; uegnet til reenactment med historiske krav; funktionelt til kostumer og engangsbrug |
Egenmærket Vehi Mercatus satser udelukkende på naturfibre – en bevidst beslutning, da stofferne fremstilles efter egne specifikationer i væverier og ikke er masseproducerede standardvarer.
Hvilken model passer til hvilken fremstilling?
Germanerne & den tidlige middelalder
Thorsberg-bukserne er det foretrukne model: bredt snit, benafslutning, af uld. Autentiske fremstillinger satser på ufarvede eller naturfarvede uldstoffer i diamant- eller fiskebensvævning. Kombinationen med tunika og lægbind giver et harmonisk helhedsbillede.
Vikinger & tidlig middelalder
Rushosen og Thorsberg-bukserne er begge velbelagte. Rushosen imponerer med sin brede, løse pasform, der afsluttes med lægband. Materiale: uld eller hør. Suppler bukserne med vikingetøj for at få et komplet tidligmiddelalderligt antræk.
Højmiddelalderen
Benklæder med bruche dominerer mændenes benbeklædning. De første snævrere buksemodeller dukker op. Materiale: uld og hør. Farvevalg som statussymbol. Kombiner benklæder med en lang middelalder-skjorte eller en cotte for at få det klassiske højmiddelalder-outfit.
For LARP og fantasy gælder: Alt er tilladt, hvad der passer til karakteren. Udseende og bevægelsesfrihed går forud for historisk korrekthed. Alle modeller – fra Thorsberg-bukser til benklæder med moderne lukninger – finder deres plads i LARP-outfittet.
Vikingebukser: Snit, fund og historiske forbilleder
- Bred, flydende snit – meget stof ved benet
- Fund fra Haithabu og Birka (8.–11. århundrede)
- Typisk for Rus-vikinger og nordiske fremstillinger
- Snøres ved anklen eller bæres med lægbind
- Materiale: uld eller hør, sjældent en blanding af hør og uld
- Giver det samlede outfit et tydeligt nordisk præg
- Tættere, kropsnært snit med foddel
- Fund: Thorsberger Moor, dateret til 1.–4. århundrede
- Velegnet til fremstillinger af germanere og tidlige vikinger
- Ingen snøring nødvendig – sidder godt takket være snit og fodstykke
- Materiale: helst uldfilt, uld-diamantvævning eller fiskebensvævning
- Virker mere kompakt og arkaisk end rusbukserne
Lægbind er et nyttigt tilbehør til begge snit: De beskytter underben og ankler, holder benklæder eller buksekanter på plads og fuldender visuelt viking- eller germanerlooket. I butikken finder du de passende viking-lægbind.
Mærker og prisniveauer i sortimentet
Startmodeller i bomuld – ideelle til de første kostumer, besøg på middelaldermarkeder eller LARP-eventyr. Flot udseende, nemme at pleje, fås i mange farver. Hovedsageligt fra Burgschneider, den største leverandør i sortimentet med over 100 modeller.
Thorsberg-bukser og Rushosen af bomuldsblandinger eller lette uldstoffer. Historisk inspirerede snit, delvis med snøringer eller knaplukninger. Burgschneider og Battle Merchant leverer her hovedparten af modellerne – Battle Merchant med klart fokus på snit, der egner sig til reenactment.
Uldmodeller i diamant- eller fiskebensvævning til krævende reenactment. Vores eget mærke Vehi Mercatus satser her på stoffer efter egne specifikationer fra specialiserede væverier – udelukkende naturfibre, ingen syntetiske fibre. Til skuespillere, der ønsker, at materiale og snit skal være så tæt på det historiske forbillede som muligt.
Med over 200 modeller, fra Thorsberg-bukser til benklæder, i uld, hør og bomuld, finder du her de rigtige bukser til enhver epoke og enhver lejlighed – gennemse sortimentet og udstyr din dragt helt fra bunden.
Ofte stillede spørgsmål
I den tidlige middelalder var benklæder – todelte benklæder af uld eller hør, fastgjort til en bruche – det typiske benklæde for mænd. Derudover fandtes der vide bukser (Rushosen) i det nordiske område samt Thorsberg-bukserne som et germansk snit fra den tidlige middelalder. I senmiddelalderen udviklede Schamlatzhose sig herfra som et enkeltstykke tøj.
De vigtigste begreber er: benklæder (todelte benklæder, indtil det 14. århundrede), bruche (korte underbukser som basis for benklæder), Thorsberg-bukser (opkaldt efter fundet i mosen), rushose eller vikingebukser (vidt nordisk snit) samt Schamlatzhose (senmiddelalderen). I det latinske område talte man om Bracae for brede keltisk-germanske benbeklædninger.
Vikingerne bar hovedsageligt to snit: den brede Rushose (pluderbukser) med meget stof ved benet, som ofte blev kombineret med lægbind, samt den smallere Thorsberghose med foddel. Begge varianter blev fremstillet af uld eller hør – uldstoffer i diamant- eller fiskebensvævning er historisk set bedst dokumenteret til reenactment-opførelser. Fund fra Haithabu og Birka giver vigtige oplysninger om snit og materiale.
Bracae er det latinske udtryk for de vide benklæder, som kelterne og germanerne bar, og som romerne stødte på under deres ekspansion i Central- og Nordeuropa. Romerne betragtede bukser som et tegn på 'barbarer', da de selv foretrak tunikaer og togaer. Bracae kunne nå ned til knæet eller anklen og betragtes som tidlige forløbere for middelalderbukserne.
Til reenactment-opførelser er uld og hør de historisk dokumenterede materialer – i middelalderlige fund forekommer der ingen andre fibre. Uldstoffer i diamant- eller fiskebensvævning er særligt velegnede til fremstillinger af germanere og vikinger. Bomuld er ganske vist ikke historisk korrekt, men accepteres som et billigt alternativ, da det som naturfiber ligner hør optisk. Polyesterblandinger bør undgås til krævende reenactment.