Tidlig middelalder og vikingehjelme
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
- tilgængeligt med det samme
Hjelme fra den tidlige middelalder og vikingehjelme hører til blandt de mest fascinerende genstande i middelalderens militærhistorie. Spektret af de bevarede forlæg strækker sig fra enkle spændehjelme fra det 5. århundrede til kunstfærdigt udsmykkede prydgenstande som Valsgärde-hjelmen – og det er netop disse arkæologiske fund, som replikerne, du finder her, er baseret på. Sortimentet omfatter 50 hjelme fra producenter som Battle Merchant, Lord of Battles og House of Warfare, med ståltykkelser fra 1,0 til 2,0 mm og priser fra ca. 59 til 588 euro.
Vikingehjelme historisk: Mellem myte og arkæologiske fund
Den hornede viking er en af de mest sejlivede misforståelser i populærhistorien. Arkæologisk set holder det simpelthen ikke: Den eneste fuldstændigt bevarede hjelm, der entydigt kan henføres til vikingetiden, er Gjermundbu-hjelmen, fundet i 1943 i Norge og dateret til det 9. til 10. århundrede. Den har ingen horn, ingen vinger – men en enkel, konisk kalot med karakteristisk brillebeskyttelse for øjne og næse.
Horn på hjelmen er faktisk dokumenteret – men som rituelt hovedpynt fra bronzealderen, altså årtusinder før vikingerne. De berømte hornede hjelme fra Veksø (Danmark) stammer fra ca. 900 f.Kr. og havde intet med krigsudstyr at gøre. Populariseringen af hornet som et "typisk vikingsymbol" skyldes først og fremmest romantiserende malerier fra det 19. århundrede.
Begrebet vikingehjelm beskriver i snæver forstand hjelme, der blev brugt i perioden ca. 800 til 1100 e.Kr. i det område, der i dag udgør Skandinavien, de britiske øer og Nordeuropa. Hjelmformer fra denne epoke – spændehjelm, brillehjelm, nasalhjelm – er dokumenteret gennem arkæologiske og skriftlige kilder.
En kort bemærkning til et ofte stillet spørgsmål: "Tallet 70 på bagsiden af en vikingehjelm" er ikke et historisk fænomen. Det stammer fra tv-serien Vikings og har ingen arkæologisk baggrund.
Hvilken hjelm passer til hvilket formål?
Hjelme med 1,0 mm stål er velegnede til visuel præsentation, som dekorationsgenstand eller rekvisit. Overfladerne er ofte omhyggeligt bearbejdet og ser autentiske ud – de er ikke beregnet til aktiv brug i kamp. Et godt sted at starte, hvis du ønsker at fylde en hylde eller en hjelmstativ.
Hjelme med 1,2 til 1,6 mm stål tilbyder et godt kompromis mellem vægt og beskyttelse. De er velegnede til middelaldermarkeder, kostumearrangementer og let LARP – uden den fulde vægt af en showkampshjelm. Den normanniske næsehjelm med 1,6 mm fra ~59 euro er en klassisk begyndermodel inden for dette område.
Til reenactment og levende historie tæller historisk korrekthed: Forbillede (f.eks. Gjermundbu, Coppergate, Valsgärde 8) bør passe til den fremstillede epoke og region. Til aktivt showkamp – hvad enten det er HEMA, Buhurt eller showkampgrupper – er 2,0 mm stål og en udtrykkelig certificering for showkampegnethed obligatorisk. Mange modeller i sortimentet opfylder dette krav.
Historiske forbilleder: Fra Gjermundbu til Valsgärde
Vendel-tiden
Vendel-tiden i Sverige betragtes som den epoke, der har præget mange tidligmiddelalderlige hjelmformer. I skibsgrave som Valsgärde og Vendel er der fundet rigt udsmykkede hjelme med kindklapper, kædebrunetter og figurative dekorationer. Disse fund havde stor indflydelse på hjelmdesignet i den efterfølgende vikingetid.
Coppergate-hjelmen (York)
Coppergate-hjelmen, fundet i York (England), er et af de bedst bevarede fund fra den tidlige middelalder i det angelsaksiske område. Den består af flere stålsegmenter, bærer en latinsk indskrift i messing og er udstyret med en komplet kædehjelmsskærm. I sortimentet fås den med nittet og ikke-nittet skærm i 1,6 mm stål.
Gjermundbu-hjelmen (Norge)
Gjermundbu-hjelmen, der blev fundet i 1943 i det norske Ringerike-distrikt, er den eneste fuldstændigt bevarede vikingehjelm i verden. Den består af fire metalplader med en omløbende pandebøjle og et karakteristisk brillebeskyttelse. Den fungerer som direkte forlæg for mange replikaer i sortimentet – med og uden kædehjelme, i 1,6 og 2,0 mm stål.
Valsgärde 8 (Sverige)
Hjelmen fra skibsgraven Valsgärde 8 i Uppland, Sverige, er et af de mest kunstfærdige fund af tidligmiddelalderlige hjelme. Med sin udsmykkede ansigtsbeskyttelse, figurative dekoration og komplette kædebrun er den et prydstykke fra Vendel-tiden. Repliken i sortimentet koster 588 euro og henvender sig til samlere og seriøse reenactors.
Styrke og opbygning: Hvad kendetegner en god tidlig middelalderhjelm?
| Stålstyrke | Egnethed | Typiske modeller |
|---|---|---|
| 1,0 mm | Dekoration | Normannisk hjelm 'St. Wencelas', lette næsehjelme |
| 1,2 mm | Let LARP | Rus-hjelm med hestehårsbust |
| 1,6 mm | LARP / Reenactment | Coppergate-hjelm, spænde-hjelme, normannisk næsehjelm |
| 2,0 mm | Showkamp | Gjermundbu, vikingebrillehjelm, nasalhjelm med kindklapper |
| Kulstofstål | Historisk / Professionel | Udvalgte modeller fra Battle Merchant og Lord of Battles |
Ud over stålstyrken spiller kædebrunnen en vigtig rolle: Den beskytter nakke, kinder og skuldre og er historisk dokumenteret for mange hjelmtyper. Sortimentet indeholder hjelme med nittet brunn (større produktionsomkostninger, mere stabil) og ikke-nittet brunn (lettere, billigere). Kindklapper giver sidebeskyttelse og er især udbredt på næsehjelme og senere typer. For brug til opvisningskamp gælder følgende: Den udtrykkelige mærkning som "egnet til opvisningskamp" er ikke et marketingudtryk, men et kvalitetsstempel, der siger noget om materialets styrke og forarbejdningen.
Oversigt over de vigtigste hjelmtyper fra den tidlige middelalder
Spændehjelm
Spangenhelmen er den mest udbredte hjelmtype i senantikken og den tidlige middelalder. Den består af en metalpande, lodrette spænder og mellemliggende fyldplader. Denne konstruktionsform muliggjorde en fleksibel tilpasning til forskellige hovedstørrelser og var ressourcebesparende i fremstillingen. I sortimentet findes spændehjelme fra ca. 101 euro i 1,6 og 2,0 mm stål.
Brillehjelm (Gjermundbu-type)
Brillehjelmen har fået sit navn fra den karakteristiske øjen- og næsebeskyttelse, der ligner et par stiliserede briller. Den er tæt forbundet med Gjermundbu-fundet og betragtes som den mest typiske "vikingehjelm" i arkæologisk forstand. Beskyttelsesområdet er koncentreret om pande, øjne og næse – kindklapper og kædebrunet supplerer den samlede beskyttelse.
Næsehjelm & Coppergate-typen
Nasalhjelmen med sin enkelt hængende nasal (næsebeskyttelse) var den normanniske standard i det 11. og 12. århundrede – kendt fra Bayeux-tæppet. Coppergate-hjelmen udgør den angelsaksiske modstykke: mere påkostet konstrueret, med messingindskrift og fuldstændig kædebrun. Østlige varianter som den byzantinske hjelm og Rus-hjelmen supplerer sortimentet med yderligere tidligmiddelalderlige traditioner.
Korte svar på ofte stillede spørgsmål om tidligmiddelalderlige hjelme
Den spidse eller høje kalot på mange tidligmiddelalderlige og højmiddelalderlige hjelme havde en klar funktionel baggrund: En buet eller konisk form afleder sværd- og øksehug sidelæns i stedet for at overføre den fulde kraft til kraniet. Det samme princip gælder for moderne beskyttelseshjelme. Især hos spanghjelme er denne konstruktion ofte at finde.
Morionen er en hjelm fra det 16. århundrede, der især var udbredt blandt spanske conquistadorer og europæiske infanterister i renæssancen. Den er kendetegnet ved en høj kam øverst og to karakteristiske, opadbuede skyggeender. Den har intet at gøre med den tidlige middelalder og vikingetiden – den hører hjemme blandt renæssancehjelme.
Det generelle latinske udtryk for en hjelm var Galea. De mest kendte romerske hjelmtyper er Coolus-hjelmen (enkel halvkugle, keltisk oprindelse), Montefortino-hjelmen (ældre republikansk type) samt de såkaldte Imperial-Gallic- og Weisenau-hjelme fra kejsertiden med markant nakkebeskyttelse og kindbeskyttelsessegmenter. For romersk reenactment henviser jeg til kategorien Antik rustning.
Den tyske stålhjelm fra Første Verdenskrig hed officielt Stahlhelm M16 (model 1916) og erstattede fra 1916 de læderbeklædte spidshjelme. Frankrig brugte Adrian-hjelmen (Casque Adrian), Storbritannien Brodie-hjelmen (også kaldet "Tommy-hjelmen"). Disse hjelme hører ikke til det middelalderlige sortiment, men bliver ofte efterspurgt i forbindelse med beskyttelseshjelmens historie.
Arkæologisk er især Gjermundbu-hjelmen (Norge, 9./10. århundrede) dokumenteret som en type brillehjelm. Derudover peger skriftlige kilder og billedfremstillinger på spænde- og næsehjelme, som også var udbredt blandt normannerne og angelsakserne. Coppergate-hjelmen fra York viser en angelsaksisk variant. Hornede hjelme hører til bronzealderen, ikke vikingetiden.
Passende til hjelmen: Rustningsdele til et komplet sæt fra den tidlige middelalder
En tidlig middelalderhjelm virker først i sammenhæng med et komplet sæt. Den klassiske kombination til vikingereenactment består af hjelm, ringbrynje og en gambeson som stødabsorberende underlag – sidstnævnte kan også bæres uden ringbrynje og beskytter ved LARP-brug. Som central forsvarsdel tilføjes et rundt vikingeskjold.
På angrebssiden supplerer vikingøkser og vikingesværd sættet historisk korrekt. Hvis du stræber efter et komplet outfit, finder du passende vikingetøj til mænd og vikingetøj til kvinder i butikken. For andre epoker er det værd at kigge på højmiddelalderhjelme og senmiddelalderhjelme som beslægtede kategorier.
Til opbevaring og præsentation anbefales en hjelmstativ – den beskytter hjelmen mod deformation og gør den samtidig til et blikfang i ethvert rum eller lager.
Uanset om du leder efter din første spændehjelm til middelalderlejren eller en detaljeret replika af Valsgärde til samlingen – kig rundt i kategorien, og benyt dig gerne af vores telefoniske rådgivning, hvis du har spørgsmål om tykkelse, egnethed til opvisningskamp eller historisk indplacering.
Ofte stillede spørgsmål
Spangenhelmen er en konstruktionsform: Den består af en pandebøjle, lodrette spanger og fyldplader – og var den mest udbredte hjelmtype fra det 5. til det 12. århundrede, langt ud over vikingetiden. 'Vikingehjelm' betegner derimod hjelme, der blev brugt i vikingetiden (ca. 800–1100 e.Kr.) – herunder brillehjelme som Gjermundbu-typen, næsehjelme og netop også spænhjelme. Begge begreber overlapper altså hinanden, men er ikke identiske.
Til aktivt showkamp – uanset om det er buhurt, HEMA-fri kamp eller organiserede showkampgrupper – anbefales hjelme med mindst 2,0 mm stål. Det er desuden vigtigt, at hjelmen udtrykkeligt er certificeret som 'egnet til showkamp'; denne angivelse finder du hos de pågældende modeller direkte i produktnavnet. Til reenactment uden fuldkontaktkamp er 1,6 mm ofte tilstrækkeligt.
Nej – det er en udbredt myte uden arkæologisk grundlag. Den eneste fuldstændigt bevarede vikingehjelm (Gjermundbu, Norge, 9./10. århundrede) har ingen horn. Hornede hjelme er faktisk dokumenteret fra bronzealderen, men blev brugt som rituelt hovedpynt. Forbindelsen mellem horn og vikinger går tilbage til romantiserende fremstillinger fra det 19. århundrede.
For de fleste hjelme i sortimentet angives hovedomkredsen i centimeter som mål – mål blot omkredsen lige over ørerne med et målebånd. Mange modeller fås i størrelserne S, M og L. For hjelme med justerbar indvendig polstring er størrelsesområdet lidt mere fleksibelt. I tvivlstilfælde kan vores telefoniske rådgivning hjælpe dig videre.
Ja, de fleste hjelmmodeller i sortimentet fås både med og uden kædebrynje – eller udelukkende uden. En kædebrynje beskytter nakke, kinder og skuldre og er historisk dokumenteret for mange hjelmtyper, men er ikke absolut nødvendig til dekoration eller let LARP. Til opvisningskamp anbefales kombinationen med brynje dog på det kraftigste.