Til at sætte på
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 6 - 7 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
- tilgængeligt med det samme
-
Leveringstid: 2 - 3 Arbejdsdage Fremmede lande
Uanset om det drejer sig om pilgrimsmærker, fibler eller lægknapper – i historisk forstand er brocher langt mere end blot smykker: De symboliserer tilhørsforhold, fromhed eller social status og hører lige så meget til klædedragten som bælter og sko. Denne kategori samler brocher til reenactment, LARP og middelaldermarkeder – fra håndlavede knoglenåle til forsølvede Hugin-&-Munin-knapper.
Hvad hører til påsætning? Et overblik over typerne
Ved første øjekast synes fibler, tinmærker og lægknapper at have meget lidt til fælles – men den afgørende fællesnævner er: Alle fastgøres eller sys fast på beklædningen. Dermed opfylder de både en funktionel og en symbolsk rolle.
En fibel (fra lat. fibula, spænde) holder kappe, overdragt eller skjorte sammen og var uundværlig i både den tidlige og den høje middelalder. Tinmærker og pilgrimsmærker blev fastgjort til hat, kappe eller taske og fortalte med et blik, hvem man var, hvad man troede på, eller hvilken pilgrimsrejse man havde gennemført. Lårbåndskroge er derimod et rent praktisk element i vikingetidens dragt: De sys fast i enden af lårbåndet og holder stoffet sikkert fast på benet.
I butikken finder du disse typer i tre underkategorier: middelalderlige tinmærker, pilgrimsmærker og helgenmærker, middelalderlige fibler, ringfibler og spænder samt gave- og hårnåle. Materialepaletten spænder fra tin og messing over forsølvet messing til ben.
Tinmærker og pilgrimsmærker: historie og betydning
Tinmærker hører til blandt de mest fascinerende småfund fra middelalderen. Deres storhedstid ligger i det 14. og 15. århundrede, selvom enkelte forløbere er dokumenteret allerede tidligere. Fremstillet i enkle støbeforme var de overkommelige nok til også at blive båret af almindelige mennesker – og udbredte nok til at kunne betragtes som et massefænomen.
Den mest kendte gruppe er pilgrimsmærkerne: Jakobsmuslingen stod for Jakobsvejen til Santiago de Compostela, den hellige Kristoffer beskyttede rejsende på farlige veje, og ærkeenglen Michael blev betragtet som skytshelgen mod det onde. Den, der bar et sådant mærke på hatten eller kappekragen, signalerede dermed en gennemført pilgrimsrejse – og nød samfundsmæssig anseelse.
Derudover fandtes der verdslige ridderlige tinmærker: Tempelriddernes kors, tjosten-scener med riddere til hest eller motivet med Rose-en-Soleil, som var Edward IV af Englands husmærke omkring 1470. Også erhvervssymboler og heraldiske tegn forekom som mærker.
En historisk dokumenteret, men i moderne sammenhæng ofte overset kategori er de erotiske tinmærker: løbende falloser med klokker, kronede vulver til hest med armbrøst og flegel. Disse genstande blev faktisk båret – formodentlig som apotropæiske afværgesymboler, som frugtbarhedssymboler eller blot som senmiddelalderens grove humor. Originaler af denne art dukker jævnligt op i arkæologiske fund fra Nederlandene og England. Den, der stræber efter en komplet pilgrimsfremstilling fra det 14. eller 15. århundrede, bør kende denne kategori.
Tinmærker blev stukket gennem stoffet med en lille nål eller en stift og bøjet om på bagsiden – ingen permanent fastgørelse, men en løsbar fastgørelse, hvilket forklarer, hvorfor så mange originaler er bevaret.
Fibler, ringfibler og spænder: De klassiske tøjlukninger
Begrebet fibel stammer fra det latinske fibula og betyder ganske enkelt spænde eller klemme. I arkæologisk sammenhæng betegner det enhver form for tøjnål med lukkemekanisme. I middelalderen udviklede der sig et bredt spektrum af former heraf.
Ringfiblen er den enkleste og mest udbredte form: en simpel metalring med en bevægelig stift, der føres gennem stoffet og hænges fast i ringen. Den var i brug fra den tidlige middelalder og langt ind i den sene middelalder og egner sig fremragende til at lukke kapper over skulderen eller ved udskæringen på en skjorte. Skivefiblen var mere flad, ofte dekoreret og kunne fungere som smykke. Endelig var spændet – også kaldet agraffe – mere kunstfærdigt udført og blev fortrinsvis båret ved udskæringen af overkjoler, ofte med figurative eller blomstermotiver.
Spændebånd dækker en usædvanlig lang tidsperiode: Den historiske overlevering strækker sig fra enkle ringformede spændebånd fra vikingetiden i det 8. til 10. århundrede til rigt udsmykkede senmiddelalderlige spændebånd fra det 14. og 15. århundrede. Til en vikingerepræsentation passer andre typer end til et højmiddelalderligt korsfarerkostume – underkategorien Middelalder-brocher giver dig et godt overblik over de tilgængelige muligheder.
Brocher efter epoke og fremstilling
Tidlig middelalder & vikinger
Enkle ringfibler af messing eller sølv til at lukke kappe og overdragt. Derudover: Vikingekroge til lægbeklædning med Hugin-&-Munin-motiv i messing eller forsølvet messing – umiskendeligt nordisk og skal sys direkte på enden af lægbeklædningen.
Højmiddelalderen
Pilgrimstegn bliver mere udbredte, religiøse motiver dominerer: Jakobsmusling, Sankt Kristoffer, helgenmærker. Ringfibler forbliver i brug, de første mere påkostede spænder opstår. Passer til middelalderens herreklæder fra denne tid.
Senmiddelalderen & LARP
Oprigtige tinmærker med ridderlige scener (tornirament, tempelriddere) og verdslige motiver (fallos, pelikan, Rose-en-Soleil). For LARP gælder: Tidsbindingen er mindre streng – det visuelle indtryk og helhedsindtrykket tæller. Middelalderlige dragtlukninger fuldender billedet.
Tin-badges vs. andre badges: sammenligning af materialer
| Materiale | Typisk anvendelse | Egnethed | Vedligeholdelse |
|---|---|---|---|
| Tin | Pilgrimsmærker, statusmærker, religiøse genstande | Historisk | Opbevares tørt, poleres let med en klud |
| Messing | Krog til lægbind, fibler, ringfibler | Historisk | Behandles lejlighedsvis med messingpolish |
| Forsølvet messing | Dekorative fibler, lægknapper (Hugin & Munin) | LARP | Undgå at skrubbe, brug en blød klud |
| Ben | Benstifter til nålebinding, tøjstifter | Historisk | Smør let med olie, undgå fugt |
Dragt tænkt som en helhed: Hvad hører hvorhen
Samspillet mellem de forskellige påsatte elementer giver først mening i den samlede beklædning. Her er en oversigt over, hvad der hører hvorhen:
Tinmærker føres med deres nål eller stift gennem stoffet på en hat eller en kappekrave og bøjes let bagpå. Flere mærker ved siden af hinanden er historisk dokumenteret – pilgrimme bar ofte en hel samling af deres gennemførte pilgrimsrejser. Et tinmærke ser også godt ud på en bæltetaske eller en pose.
Spænder og brocher hører til som kappe-lukninger over skulderen eller ved udskæringen på overdragtet. Et ring-spænde på højre skulder holder kappen sikkert på plads uden at hæmme kastearmen. I fremstillinger af damer bruges spænderne ofte midt på udskæringen.
Lårbåndskroge sys fast i enden af lårbåndet. Sættet bestående af to kroge (f.eks. Hugin & Munin i messing) bruges parvis og sikrer, at båndene ikke løsner sig i løbet af dagen. En pæn udførelse af denne lille detalje udgør forskellen mellem en gennemtænkt vikingerepræsentation og et provisorisk udseende outfit.
Knoglenåle bruges primært til nålebinding – den historiske teknik til fremstilling af strikvarer før strikning – men kan også bruges som enkle tøjnåle. Kombineret med et passende middelalder- og vikingebælte eller suppleret med middelalderlige tøjspænder skabes et harmonisk samlet antræk.
Fra muslingeskallen på pilgrimshatten til Hugin-og-Munin-krogen på læggen – vælg det rigtige stykke til din rolle og sæt det fast, hvor det hører hjemme. Gennemse underkategorierne, eller ring til os, hvis du er i tvivl om dit valg.
Ofte stillede spørgsmål
Begrebet fibel stammer fra det latinske 'fibula' og betyder spænde eller klemme. I middelalderen betegner det tøjlukninger med lukkemekanisme – fra den enkle ringfibel til den kunstfærdige forspænde. Fibel blev brugt til at lukke kapper, overkjoler eller skjorter og fandtes fra den tidlige middelalder til den sene middelalder.
Disse brocher kaldes tinmærker eller pilgrimsmærker. De blev støbt i tin i det 14. og 15. århundrede og viste religiøse motiver som Jakobsmuslingen, Sankt Kristoffer eller ærkeenglen Michael. Pilgrimme satte dem fast på hatten eller kappekragen for at dokumentere gennemførte pilgrimsrejser. Også verdslige, ridderlige og erotiske motiver er historisk dokumenterede.
En ringfibula er den enkleste form: en metalring med en bevægelig stift, ideel som kappe-lås. En skivefibula er fladere og ofte rigt dekoreret – den fungerede også som smykke. Fürspangen (også kaldet agraffe) var mere kunstfærdigt udformet med figurative motiver og blev fortrinsvis båret ved udskæringen på overkjoler.
Lårbåndskroge er et praktisk element i vikingetidens dragt. De sys fast i enden af lårbåndet og forhindrer, at stoffet løsner sig i løbet af dagen. Almindelige udførelser er enkle messingkroge eller mere kunstfærdige sæt med Hugin-&-Munin-motivet (Odins ravne) i messing eller forsølvet messing.
Ordet 'broche' stammer fra det franske 'broche' (spyd, nål) og betegnet oprindeligt enhver form for smykke med en nål. Begrebet blev populært i det tysktalende område især i det 18. og 19. århundrede. I middelalderlig sammenhæng taler man korrekt om fibler, spænder eller tøjnåle. Begge begreber henviser dog til lignende funktionelle genstande – smykker med nålemekanisme til fastgørelse på tøjet.









