Vikingesaxofon
For vikingerne og germanerne i den tidlige middelalder var saksen langt mere end blot et våben – den var et dagligdags redskab, et statussymbol og en pålidelig ledsager ved bæltet. I denne kategori finder du replikaer lige fra den enkle korte saks til den rigt udsmykkede lange saks i damaststål, der er velegnet til reenactment, opvisningskamp og samlere.
Hvad er en sax? Betydning, historie og oprindelse
Ordet sax stammer fra det oldhøjtyske sahs, der betyder så meget som „kniv" eller „sten" – en af de ældste våbenbetegnelser i det germanske sprogområde. Som et enkeltskærende huggevåben er saksen ikke en middelalderlig opfindelse, men kan spores tilbage til den førromerske jernalder. Den oplevede dog sin storhedstid i den tidlige middelalder, groft sagt mellem det 5. og det 11. århundrede, hvor den var lige så udbredt blandt germanere, franker, angelsaksere og vikinger.
På latin findes udtrykket semispatha – "halvt sværd" – hvilket rammende beskriver Sax' position mellem kniv og sværd. Længere varianter betegnes ofte som Scramasax, et udtryk af frankisk oprindelse, der især har slået an for klinger på ca. 40 cm og derover. I det angelsaksiske område er stavemåden Seax almindelig. Uanset betegnelsen var Sax'en altid begge dele: en brugsgenstand i hverdagen og et kampdygtigt våben. Den ledsagede sin bærer både i håndværket og på slagmarken og var i store dele af det tidlige middelalderlige samfund lige så selvfølgeligt som en lommekniv er i dag – med den afgørende forskel, at den synliggjorde bærerens rang og status.
Former og varianter: Kort sax, lang sax og scramasax i oversigt
Kort sax
Kort saks er den mest kompakte variant og var især udbredt som hverdags- og arbejdsredskab. Slank klinge, let vægt, enkel håndtering – ideel til begyndere og som supplerende redskab til rollespil.
Scramasax / Mittelsax
Den mellemste klasse forener anvendelighed i hverdagen med kampværdi. Bredere klinge, ofte med karakteristisk broken-back-profil (knækket klingeryg). Særligt typisk for angelsaksiske og frankiske fund. Ofte med læderskede og metalbeslag.
Langsax
Langsaxen bevæger sig næsten ind i kategorien korte sværd. Arkæologisk dokumenteret især fra skandinaviske og frankiske sammenhænge. Massiv, kraftfuld, repræsentativ – som samlerobjekt og til krævende reenactment-opførelser.
En særlig karakteristisk klingform er Broken-Back-Sax: Klingeryggen løber lige indtil kort før spidsen, hvor den knækker brat og dermed skaber en markant, næsten retvinklet spidsgeometri. Denne form er arkæologisk godt dokumenteret og findes både i angelsaksiske og skandinaviske fund. Gotland-typen betegner en specifikt skandinavisk variant med et slankere profil, som er blevet udgravet særligt hyppigt på den svenske ø Gotland og i dag tjener som reference for mange højkvalitetsreplikater.
Materialer og forarbejdning: kulstof, damask og historiske forbilleder
| Materiale | Egnethed | Egenskaber |
|---|---|---|
| Kulstofstål (EN45) | Reenactment | Robust fjederstållegering, let at slibe, kræver vedligeholdelse, korrosionsfølsom. Anvendes ofte til sakser, der er egnet til scenekamp. |
| Damaststål | Historisk | Visuelt imponerende lagmønster ved sammensmeltning af forskellige ståltyper. Højkvalitetsudseende, til samlere og krævende skuespillere. |
| Damaskusstål | Historisk | Fint smedearbejde med markant mønster, delvist håndsmedet. Premium-segment, meget samlervenligt. |
| Ben / Horn | Historisk | Autentiske grebsmaterialer med direkte arkæologisk dokumentation. Naturligt udseende, individuelt mønster. |
| Træ (palisander, valnød) | Reenactment | Holdbart, behageligt at holde på, godt greb. Et populært valg til robuste hverdagsrekonstruktioner. |
| Læder (skede) | Historisk | Arkæologisk dokumenteret, beskytter klingen, ofte dekoreret med messingbeslag eller nielleringer. |
Skeden var på ingen måde kun et funktionelt tilbehør: Beslag af messing eller bronze, indlægninger af sølv og guld samt kunstfærdige læderprægninger afspejlede bærerens sociale rang. Sortimentet af knive fra den tidlige middelalder viser, hvor bredt spektrumet strækker sig fra enkle brugsmodeller til prydgenstande.
Hvordan blev Saxen båret? Bærestil og skede i historisk sammenhæng
Et af de hyppigste spørgsmål om Sax vedrører bæremåden – og svaret adskiller den tydeligt fra datidens sværd. Saxen blev båret vandret ved bæltet med skæret vendt opad. Denne position er dokumenteret i talrige ikonografiske kilder: Runesten, bogmalerier fra det 8. til 10. århundrede og enkelte gravafbildninger viser krigere med den karakteristiske sax, der hænger vandret ved bæltet.
Fastgørelsen skete via skeden, som blev fastgjort direkte til bæltet med remme eller såkaldte bælteklips. I modsætning til sværdet, der hang ved hoften via en sværdrem, sad saxen betydeligt tættere på kroppen – hvilket gjorde det lettere at trække det hurtigt og gav en praktisk fordel i nærkampens tummel. Skeden selv bestod af syet eller nittet læder og var ofte forstærket med metalbeslag ved åbningen og skedens mundstykke.
Denne bæremåde er vigtig for den moderne fremstilling i reenactment: En korrekt udført læderskede med bæltefastgørelse hører med til den autentiske fremstilling – de fleste saxer i sortimentet leveres derfor inklusive passende skede. Hvis du ønsker at fuldende dit udstyr, finder du supplerende tilbehør i afsnittet Vikingevåben.
Vikingesaxe i reenactment: opvisningskamp, fremvisning og udvalg
Korte sakser og enkle scramasakser af kulstofstål med håndtag af ben, horn eller træ og brun læderskede. Robuste replikaer til begyndere inden for tidlig middelalder-rekonstruktion, velegnede til markeder og udstillinger. Typiske eksempler: Viking Scrama Sax med benhåndtag, tidlig middelalder kort saks med hornhåndtag.
Skramasaxe egnet til opvisningskamp med fjedrende kulstofstål, afstumpet klinge og stabil læderskede. Designet til brug ved LARP-arrangementer og reenactment-markeder med godkendelseskrav. Vær opmærksom på klingelængde, vægt og godkendelsesklasse ved køb. Typisk eksempel: Skramasax til opvisningskamp.
Skramasaxer i damaskusstål og damaskenerstål med kunstfærdige skæfter af horn, ben eller ædelt træ samt rigt besatte skeder. Til krævende skuespillere og samlere, der lægger vægt på historiske forbilleder og højkvalitetsudførelse. Topmodellen i sortimentet: den begrænsede udgave af Beagnoths skramasax med guld- og sølvindlægninger efter britisk museumsforbillede.
En vigtig bemærkning vedrørende køb: Skarpe replikaer er ikke godkendte rekvisitter til kampopvisninger. Til fægtning ved LARP-arrangementer og reenactment-begivenheder skal du udtrykkeligt anvende modeller, der er godkendt til kampopvisninger med tilsvarende stålhårdhed og klinggeometri. Den respektive egnethed er altid angivet i produktnavnet eller beskrivelsen.
Historiske fund som forbilleder: Saxen fra Beagnoth og fundene fra Gotland
Næsten ingen genstand fra den tidlige middelalder er så godt dokumenteret som Saxen fra Beagnoth: en angelsaksisk saxkniv fra det 9. århundrede, der blev fundet i Themsen og i dag opbevares på British Museum i London. Det, der gør den unik, er runeskriften på klingen – en komplet række af det oldengelske futhorc-alfabet – samt de kunstfærdige guld- og sølvindlægninger, der tydeligt udpeger den som et prestigeobjekt tilhørende en højtstående bærer. I sortimentet finder du både en tilgængelig replika og en limited edition-version med historisk nogenlunde tro indlægninger, der som samlerobjekt fortjener særlig opmærksomhed.
Gotland-typen repræsenterer den skandinaviske variant af saksen: slankere, ofte med en karakteristisk klingevinkel og fine metalbeslag på skeden. Gotland var som handelscentrum i vikingetiden et krydsfelt for mange kulturelle påvirkninger, hvilket også afspejles i de saxer, der er fundet der. Frankiske og merovingiske saxfund supplerer billedet af en vidt udbredt våbentype, der har bestået gennem århundreder og på tværs af kulturelle grænser.
For reenactors med interesse i dokumenterede fremstillinger er det værd at kigge på de respektive arkæologiske forbilleder: Mange replikaer i sortimentet er direkte inspireret af dokumenterede fund og angiver originalen i produktnavnet eller beskrivelsen. Det gør dem ikke kun interessante til markeder, men også som studieobjekter. Som supplement hertil tilbyder Germaniske knive og Germaniske sværd yderligere replikaer fra det tidlige middelalders våbenarsenal.
Uanset om du leder efter en enkel kort sax til din første tidligmiddelalderlige optræden eller et limited edition samlerobjekt efter historisk forbillede – i denne kategori finder du det rette eksemplar. Gennemse sortimentet, og lad dig gerne rådgive telefonisk, hvis du har spørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål
En sax er et enkeltskærende huggevåben fra den tidlige middelalder, der kan placeres mellem en stor kniv og et kort sværd. Den var udbredt blandt germanere, franker, angelsaksere og vikinger og fungerede både som hverdagsredskab og som kampvåben. Klingelængden varierede afhængigt af typen fra ca. 15 cm for en kort sax til over 60 cm for en lang sax.
Scramasax er den frankiske betegnelse for længere varianter af saxen, typisk med en klingelængde mellem 30 og 50 cm og en karakteristisk bred klinge. I latinske kilder også benævnt 'semispatha' (halvt sværd). Udtrykket er i moderne sprogbrug blevet almindeligt for mellemstore til store sax-varianter, men afgrænses ikke ensartet i alle kilder.
Saxen blev båret vandret ved bæltet med skæret vendt opad. Denne bæremåde er dokumenteret gennem runesten, bogmalerier og andre ikonografiske kilder fra det 8. til det 10. århundrede. Skeden blev fastgjort til bæltet ved hjælp af remme eller bæltespænder – helt anderledes end et sværd, der hang i en sværdrem.
Langsaxen er den største variant af saxen med en klingelængde på over 50 cm – dermed ligger den næsten i kategorien af korte sværd. Den er især dokumenteret i skandinaviske og frankiske fund fra det 7. til det 10. århundrede. På grund af sin størrelse var den snarere et krigervåben end et hverdagsredskab og er i dag særligt efterspurgt som samlerobjekt.
Til showkamp og LARP kræves der sakser, der udtrykkeligt er mærket som egnede til showkamp. Disse har en afstumpet klinge af fjedrende kulstofstål, der dæmper kraftoverførslen ved et slag. Skarpe replikaer af damaskusstål er samlerobjekter og er ikke godkendt til fægtning. I sortimentet er modeller, der er egnede til showkamp, markeret med dette i produktnavnet.









