Vikingetunika og middelaldertunika
- tilgængeligt med det samme
- tilgængeligt med det samme
- tilgængeligt med det samme
- tilgængeligt med det samme
- tilgængeligt med det samme
Vikingetunikaen og middelalder-tunikaen hører til blandt de mest alsidige beklædningsgenstande inden for historisk kostume – fra den tidlige middelalderens vikingekriger til den højmiddelalderlige byboer var tunikaen det centrale overdel i mændenes påklædning. Uanset om det er til reenactment, LARP, den næste middelaldermarked eller som et autentisk kostume: Her finder du over 200 modeller i uld, bomuld og hør – fra den enkle undertunika til den broderede overtrunika.
Hvad er en vikingetunika – og hvordan adskiller den sig fra en middelalderlig skjorte?
I historisk sammenhæng betegner begrebet tunika et overvejende knælængt eller hoftelængt overdel uden knapstolpe, der trækkes over hovedet. I den tidlige middelalder bar mænd dette stykke tøj direkte på huden eller over en lettere undertunika. Middelalder-skjorten er derimod et mere moderne begreb, der ofte bruges om undertunikaen eller det lettere basislag – grænsen mellem de to betegnelser er flydende i tysk sprogbrug.
Vikingetunikaen (ca. 8.–11. århundrede) var typisk fremstillet af uld eller hør, med lange ærmer og en enkel, lige skåret krop. På oldnordisk talte man blot om kyrtill (Kyrtel) – et ord, der kunne betegne både over- og underbeklædning. Spørgsmålet „Hvad kalder man vikingeskjorter?“ kan altså besvares således: Historisk korrekt hedder det tunika, kyrtel eller blot skjorte – alle tre udtryk er i brug og betegner i det væsentlige det samme stykke tøj.
I højmiddelalderen (11.–13. århundrede) udviklede snittene sig yderligere: Tunikaer blev mere figurbetonede, og dekorative broderier på krave, ærmekant og nederkant kom i forgrunden. I senmiddelalderen overtog wamser og våbenfrakker i stigende grad rollen som over-tunika. For vikingetøj er den tidlige middelalderlige T-tunika med kileindsatser stadig den historisk dokumenterede grundform.
Det komplette vikingetøj: Passende kombination til tunikaen
Tunikaen udgør kernen i enhver viking- eller middelalderdragt – men først samspillet med de rigtige tilbehørsdele skaber et harmonisk helhedsbillede. Som et umiddelbart supplement anbefales et viking- eller middelalderbælte: Det taljerer den ofte vidt skårne tunika, giver den form og fungerer samtidig som bærer for tasker, poser eller en drikkehornsholder. Det er historisk dokumenteret, at vikingerne fastgjorde stort set alt til daglig brug til bæltet.
Herunder hører middelalderbukser eller benklæder til basisudstyret – tætsiddende benklæder af uld svarer særligt godt til det tidlige middelalderlige forbillede. Til koldere årstider eller lejrarrangementer har lag-på-lag-systemet vist sig at være en god løsning: en let undertunika som basislag, derover den tungere uldtunika. Kapper og frakker til herrer fuldender ensemblet øverst og holdes fast ved skulderen eller brystet med spænder eller kappespænder.
På bæltet kan der fastgøres bæltetasker og poser, som er uundværlige i lejrens hverdag. Til krigerfremstillinger fuldender en vikingekniv eller en økse billedet af en autentisk nordmand – sammen med passende vikingesko er outfitet komplet.
Tunika-typer: Kort tunika, undertunika og uldtunika i oversigt
Kort tunika
Den korte tunika – f.eks. Erik eller Aegir – er det alsidige stykke tøj til middelaldermarkeder, LARP og reenactment. Den er fremstillet af groft vævet bomuld og kombinerer robusthed med god bærekomfort. Fås med korte og lange ærmer i farverne grå, grøn, brun og sort. Størrelser S til XXXXL – tjek målene for hvert produkt.
Undertunika
Modeller som Snorri, Lofar og Leif i 100 % bomuld er ideelle som underkjole under uldtunikaen eller alene om sommeren. Fra ca. 18–29 € er det den billigste måde at komme i gang med historisk tøj. Særligt praktisk til lange dage i lejren, da det er let og vaskbart. Fås i kortærmet og langærmet udgave.
Uldtunika
Uldtunikaen Lodin er flagskibet til reenactment og kolde markeder. Tungt uldstof, langærmet, i historiske farver som bordeaux, grå, grøn, blå og brun. Holder godt varmen og udvikler med tiden en smuk patina. Første valg til fremstillinger fra det 9. århundrede og frem. Kan også bæres af kvinder (unisex-snit).
Farver og snit: Historisk dokumenteret eller moderne fortolket?
Arkæologiske fund – især fra udgravningsstedet Haithabu – beviser, at vikingerne farvede deres tunikaer med plantefarvestoffer i gråt, brunt, grønt og forskellige jordfarver. Farveplanter som wau (gult), vædder (blåt) og krap (rødt) var kendte, men var forskellige i forarbejdningen. Blå og sort blev betragtet som statusfarver – sjældne og dyre, da indigo måtte hentes fra fjerhandelen. I dag findes netop disse farver i sortimentet, for eksempel uldtunikaen Lodin i blå eller den korte tunika Erik i sort.
Snittene på den tidlige middelalderlige tunika er baseret på den såkaldte T-tunika-grundform: et rektangulært hovedstykke, suppleret med kileindsatser i siderne og under armene, der sikrer bevægelsesfrihed. Kun få tekstilfragmenter er bevaret i deres helhed; rekonstruktionen bygger på gravfund, billedkilder og tekstilanalyse. Spørgsmålet "Hvilket tøj bar vikingerne?" kan kort besvares således: Tunika, bukser, bælte og kappe udgjorde basisudstyret – suppleret med fibler, smykker og for krigere med våben og rustningsdele.
Et særligt højdepunkt i sortimentet er fiskebens-tunikaen Tyr: Det typiske fiskebens-vævemønster er arkæologisk dokumenteret i nordeuropæiske fund og giver tunikaen en umiskendelig, autentisk tekstur – et godt eksempel på, hvordan historisk viden kan indgå i moderne produkter.
Hvilken tunika er den rigtige for hvem? Begynder, reenactment og LARP
Undertunikaen Leif, Snorri eller Lofar i 100 % bomuld er den mest ukomplicerede start: billig, nem at vedligeholde og kan bæres som basislag under enhver overtrunika. Ideel til det første besøg på et middelaldermarked, karneval eller som kostumebasis. Kombiner den med et par enkle middelalderbukser og et bælte for et straks harmonisk outfit.
Den korte tunika Erik eller Aegir i robust bomuldsstof er arbejdshesten for LARP-spillere og regelmæssige markedsbesøgende. Holdbar, fås i mange farver og kan kombineres på mange måder med en våbenkåbe eller en wams. Burgschneider leverer med 173 artikler størstedelen af sortimentet – pålidelig kvalitet i det mellemste prissegment.
Uldtunikaen Lodin henvender sig til erfarne reenactors, der lægger vægt på historisk overbevisende fremstillinger. Tungt uldstof, autentiske farver, kan bæres af både mænd og kvinder. Suppler den med vikingebukser, lægbind og et historisk bælte for at få et komplet tidligmiddelalderligt kostume. Fiskebens-tunikaen Tyr (uld/polyester) er et godt kompromis mellem udseende og holdbarhed.
Pleje og holdbarhed: Sådan holder din tunika sig pæn i lang tid
Bomuld og hør kan uden problemer vaskes i vaskemaskinen ved 30–40 °C. Du bør undgå tørretumbler ved høj varme – begge dele kan føre til krympning, især ved tæt vævede stoffer. At hænge tøjet til tørre i luften er den skånsomste metode.
Uld kræver lidt mere opmærksomhed: Skånevask eller håndvask ved maks. 30 °C, aldrig centrifugering ved høj varme. Uldtøj skal tørres liggende efter vask – hvis det hænges op, trækker stoffet sig på grund af sin egen vægt. En kort udluftning udendørs mellem vaskene forlænger plejeintervallerne betydeligt.
Ved blandingsstoffer som f.eks. tunikaen Tyr i sildebensmønster (60 % uld, 37 % polyester, 3 % nylon) skal du altid følge den indsyet plejemærkat som en bindende retningslinje – blandingsfibre reagerer ofte anderledes end ren uld. Generelt gælder det: Tjek plejemærkaten først, før du vasker et nyt stykke tøj for første gang. Til opbevaring anbefales et tørt, mørkt sted; opbevar ikke tøjet sammenpresset, så stoffet ikke får permanente folder.
Sammenligning af materialer: uld, hør og bomuld
De historiske originaler fra vikingetiden bestod udelukkende af uld og hør – bomuld var ikke tilgængeligt i Nordeuropa før i den sene middelalder og ville have været et ukendt materiale for en viking fra det 9. århundrede. Til moderne reproduktioner er bomuld dog et fornuftigt alternativ: Det er billigere, let at pleje og ligner originalerne udseendemæssigt.
| Materiale | Historisk egnethed | Egenskaber | Typiske modeller |
|---|---|---|---|
| Uld | Historisk dokumenteret | Varm, fugtregulerende, robust, kræver mere pleje | Lodin, Tyr (blandingsvæv) |
| Linned | Historisk dokumenteret | Let, åndbart, køligt, krøller let | Historiske varianter af undertunika |
| Bomuld | Moderne alternativ | Let at pleje, billigt, blødt, flot udseende | Erik, Aegir, Snorri, Lofar, Leif |
| Uld/polyester | Kompromis | Formstabilere end ren uld, slidstærkt, autentisk udseende | Fiskebensmønster Tunika Tyr |
Uldtunikaen Lodin er et godt eksempel på et tungt uldstof, der egner sig til reenactment – den sidder godt på kroppen, holder varmen og får et naturligt udseende. Undertunikaerne Snorri, Lofar og Leif i 100 % bomuld er derimod det ukomplicerede valg, der egner sig til hverdagsbrug. Hvis du ønsker at kombinere autenticitet med øget holdbarhed, finder du en praktisk mellemvej i det blandede stof i Fischgrät Tunika Tyr.
Med over 200 modeller, fra den enkle undertunika til den tunge uldtunika, finder du her det rette stykke til enhver fremstilling og ethvert budget – vælg din yndlingsmodel og fuldend dit outfit med passende bukser, bælter og sko.
Ofte stillede spørgsmål
På oldnordisk kaldte man klædningen for Kyrtill (Kyrtel) – et begreb, der omfattede både over- og underklæder. I tysk sprogbrug er udtrykkene tunika, vikingeskjorte og vikingetunika alle i brug og betegner i det væsentlige det samme knælange eller hofte-lange overdel uden knaplukning. Historisk set er betegnelsen tunika eller kyrtel den mest præcise.
En vikings grundudstyr bestod af en lang tunika, stramme bukser eller benklæder, et bælte og en uldfrakke eller kappe. Derudover kom lædersko, spænder til at lukke frakken og diverse tilbehør på bæltet såsom knive, tasker og drikkehorn. Uld og hør var de vigtigste materialer – i forskellig kvalitet og farve afhængigt af social status og anledning.
Den korte tunika (f.eks. Erik eller Aegir) er det robuste overdel af tungt bomuldsstof og bæres direkte som et synligt stykke tøj – hofte- til lårlang, fås i mange farver. Undertunikaen (f.eks. Snorri, Lofar, Leif) er lavet af lettere bomuldsstof og fungerer som et basislag under overtrunikaen eller som et let sommerklæde. Den er billigere og egner sig især som et første køb.
Til historisk overbevisende reenactment-opførelser er uldtunikaen Lodin det første valg: Tungt uldstof, autentiske farver (grå, grøn, bordeaux, blå, brun) og et snit, der svarer til det tidlige middelalder, gør den til kernen i et harmonisk kostume. For et autentisk lag-på-lag-system kan du kombinere den med en let bomuldsundertunika som underkjole. Fiskebens-tunikaen Tyr med sit arkæologisk dokumenterede vævemønster er en anden mulighed til krævende fremstillinger.
De fleste tunikaer i sortimentet fås i størrelserne S til XXXXL, enkelte modeller også op til XXXL. Da pasformen kan variere afhængigt af model og producent, anbefales det at tjekke størrelsestabellen i den respektive produktbeskrivelse. Tunikaer er af historiske årsager oftest ret vidt skåret – et bælte hjælper med at tilpasse tunikaen til den individuelle kropsform.