Der menes at være bevaret over 10.000 inskriptioner i Pompeji – ridset ind i puds, malet på vægge, skjult under aske. De fortæller om kærlighed, hån, gladiatorkampe og kedsomhed. Denne artikel viser, hvad antikkens skøreste vægge afslører om menneskenes virkelige liv – og hvordan den nyeste forskning stadig i dag henter nye budskaber frem fra pudset.
Det kan I forvente i denne artikel
- De vigtigste indsigter på et øjeblik
- Pompeji og dets talende vægge – en indgang til en anden antik tid
- Kærlighed, hån og »bruits de couloir« – hvad graffitien virkelig afslører
- Fra en marginalnote til et forskningsfelt – historien om graffiti-forskningen
- Hightech i ruinerne – projektet »Bruits de couloir«
- Hvad graffitien afslører om samfund, uddannelse og sex i det gamle Pompeji
- Ofte stillede spørgsmål om graffiti fra Pompeji
Læsetid ca. 8 min.
De vigtigste konklusioner i kort form
- Graffitien fra Pompeji giver et intimt indblik i hverdagslivet: Kærlighedshistorier, grove vittigheder, klager over maden og reklamer for seksuelle ydelser står side om side.
- Graffiti er en af de vigtigste kilder til hverdagslivet i Det Romerske Rige – de stammer ikke fra velhavende forfattere, men fra slaver, soldater, handelsfolk og rejsende.
- Moderne teknologier som RTI (Reflectance Transformation Imaging) og fotogrammetri gør i dag skjulte indridsninger synlige, som undgår det blotte øje.
- Det internationale projekt »Bruits de couloir« (Sorbonne Université og Université du Québec à Montréal) har i 2025 opdaget og digitalt dokumenteret 79 hidtil ukendte inskriptioner i teaterkorridoren i Pompeji.
- Væggene fungerer som antikke sociale medier: personlige beskeder, offentlig hån og hverdagsscener afspejler stemmer, der ellers aldrig ville finde vej til historiebøgerne.
Pompeji og dets talende vægge – en indgang til en anden antik tid
Den 24. august 79 e.Kr. – ifølge den traditionelle datering, selvom flere forskere nu argumenterer for et senere tidspunkt i oktober samme år – begravede Vesuv byen Pompeji under aske og pimpsten. Udbruddet frosne en hel hverdag fast: brød i ovne, mønter på borde og netop tusindvis af beskeder på væggene.
I gaderne omkring Forum, Via Stabiana, teaterkvarteret og amfiteatret er disse inskriptioner bevaret. Ved antik graffiti forstår man tekster og billeder, der blev ridset ind i frisk puds – ikke farvestrålende spraymaling, men fine ridser i kalk. Det samlede antal kendte inskriptioner fra Pompeji anslås til over 10.000, hvoraf en betydelig del nu er videnskabeligt dokumenteret og registreret i samleværker som Corpus Inscriptionum Latinarum, bind IV. Spektret spænder fra korte navne over litterære citater til grove vittigheder. Graffiti i Pompeji giver indblik i hverdagen for mennesker fra alle sociale lag: slaver, handlende, soldater, rejsende, børn – de efterlod alle deres spor på byens bygningers vægge og mure.
Kærlighed, hån og »bruits de couloir« – hvad graffitien virkelig afslører
Graffitien viser kærlighedserklæringer og hverdagslige kommentarer på et lille område. Et særligt levende eksempel blev først genopdaget i 2025 i teaterkorridoren i Pompeji: »Methe, Cominias slavepige fra Atella, elsker Chrestus. Må den pompejanske Venus være begge hjerter nådig, og må de altid leve i harmoni." Disse linjer afslører noget om personlige forhold, slaveri og troen på gudinden Venus – og samtidig, at selv en slavekvinde kunne tale offentligt og ved navn for sig selv.
Derudover findes der frække fornærmelser som det berømte væggraffiti: »Jeg undrer mig, væg, over at du ikke er styrtet sammen under byrden af alle disse ord.« Andre inskriptioner hylder gladiatorer – for eksempel »Celadus, pigernes suk« (Suspirium puellarum Celadus thraex), fundet i gladiatorkasernen i Pompeji – eller indeholder klager over maden i tavernerne. Nogle klatterier er simpelthen ondskabsfuld sladder: Navnet »Miccio« dukker alene i teaterkorridoren op hele fire gange, ledsaget af en grov og vulgær hån mod hans herkomst – et eksempel på, hvordan personlige fejder bogstaveligt talt blev hugget i sten. Selv på toiletterne findes der kommentarer.
Politiske indhold er forholdsvis sjældne – Pompeji kendte ganske vist til malede valgopfordringer (programmata), men størstedelen af indridsningerne drejer sig om følelser, humor, kærlighed og grove vittigheder. Væggen fungerede som et socialt rum for kommunikation: et sted for kærlighedsbeskeder, offentligt udkæmpede skænderier og rygter – ægte »gangsladder«, som projektet »Bruits de couloir« har fået sit navn fra. Graffitierne i Pompeji kan således sammenlignes med moderne chatbeskeder eller opslagstavler, blot hugget i sten i stedet for at være lagt ud digitalt.
Fra en marginalnote til et forskningsfelt – graffitiforskningens historie
Udgravningerne i Pompeji, der har været i gang siden det 18. århundrede, fokuserede i første omgang især på villaer, fresker og statuer. Den tyske arkæolog August Mau inddelte i slutningen af det 19. århundrede vægmalerierne systematisk i sine fire pompejanske stilarter, der stadig gælder i dag, og afsatte i sit standardværk »Pompeii: Its Life and Art« (1899) – men alligevel forblev hverdagens kruseduller i forskningen længe en birolle i forhold til officielle æresinskriptioner, gravsten og den store kunst.
Den egentlige forandring kom først med den øgede interesse for social- og hverdagshistorie samt digitale metoder. Den amerikanske antikvitetsforsker Rebecca Benefiel fra Washington and Lee University opbyggede fra 2013 sammen med et internationalt team Ancient Graffiti Project – en åben digital database for antikke graffiti fra Pompeji, Herculaneum og andre fundsteder, der sammenkæder tekst, oversættelse og kontekst. Sociale medier styrker interessen yderligere: Fotoposts fra Pompejis ruiner med antikke inskriptioner når i dag ud til et publikum på millioner og gør emnet tilgængeligt for en bred offentlighed.
Hightech i ruinerne – projektet »Bruits de couloir«
En uanselig gang i teaterkvarteret i Pompeji, der engang førte til byens to antikke teatre, har siden 2025 været i centrum for international graffiti-forskning. Projektet »Bruits de couloir« koordineres af Louis Autin og Éloïse Letellier-Taillefer (begge fra Sorbonne Université) sammen med Marie-Adeline Le Guennec (Université du Québec à Montréal) i samarbejde med den arkæologiske park i Pompeji. To feltkampagner, i 2022 og 2025, gjorde det muligt at foretage en fuldstændig nyaflæsning af omkring 300 inskriptioner i korridoren, herunder 79 hidtil ukendte ridser – kærlighedserklæringer, gladiatorskitser, dyretegninger og navnelister.
Teknikken bag: Ved hjælp af Reflectance Transformation Imaging (RTI) gør lys, der falder ind fra forskellige vinkler, de fineste ridser synlige, som det blotte øje ikke kan se. Dette blev muligt gennem et samarbejde med Éloi Gattet, grundlæggeren af Mercurio Imaging, som udviklede den nødvendige RTI-optagelseskuppel. Fotogrammetri supplerer metoden med tredimensionelle modeller af korridoren, hvor hver rids placeres rumligt – herunder også den indledningsvis nævnte kærlighedsbesked fra Methe.
Forskerne omkring Le Guennec, Autin og Letellier-Taillefer arbejder i mellemtiden på deres egen digitale platform (bdc-pompei.com), hvor resultaterne fremover skal gøres tilgængelige for fagfolk og offentligheden. Samtidig planlægger den arkæologiske park i Pompeji at opføre et beskyttende tag over den følsomme korridor: Den digitale dokumentation aflaster den skrøbelige væg og mindsker belastningen fra vejrforhold og besøgsstrømmen. De første resultater er blevet offentliggjort i e-Journal degli Scavi di Pompei.
Hvad graffitien afslører om samfund, uddannelse og sex i det gamle Pompeji
De antikke graffiti i Pompeji stammer for det meste ikke fra velhavende forfattere. Forfatterne var frigivne slaver, slaver, håndværkere og gennemrejsende – hvilket kan genkendes på navne, sprogniveau og stil. Graffitierne i Pompeji er ofte skrevet på dagligdags latin; i samme teaterkorridor fandt man endda flere grupper af safaitiske tegn – en sydsemitisk skrift for en oldarabisk dialekt, som ellers ikke er dokumenteret noget andet sted i den vestlige del af det romerske rige. Forskningen formoder, at der bagved står hjælpetropper fra Legio III Gallica, som i vinteren 69/70 e.Kr. var stationeret i Kampanien under urolighederne omkring Vespasians udnævnelse til kejser og som forinden havde været stationeret i Syrien i årtier.
Talrige inskriptioner indeholder navne og korte tekster samt alfabetøvelser, regneopgaver og citater fra Vergils »Aeneis« – beviser på en overraskende udbredt læse- og skrivefærdighed også uden for overklassen. Gladiatorer var et populært motiv for graffiti i Pompeji: Kæmpernes navne, sejrsmeddelelser og fanslogans dukker op overalt i byen.
Erotiske eller direkte obskøne indhold udgør ifølge forskernes skøn kun en lille del af alle inskriptionerne, men er formuleret påfaldende åbent – inklusive prisangivelser for seksuelle ydelser, hvis priser til tider næppe adskilte sig fra almindelige dagligdagsindkøb som brød eller vin. Forskellen i forhold til de officielle inskriptioner er markant: Malede valgopfordringer med store, omhyggelige bogstaver står side om side med spontane ridser, der afslører intime ønsker, jalousi eller hån. Disse vægge viser et Pompeji fuld af latter, begær og stolthed – langt fra det ofte alt for sterile billede af den klassiske antik.
Ofte stillede spørgsmål om graffiti fra Pompeji
Kan man se de berømte graffiti, når man besøger Pompeji?
Mange graffiti er synlige i området, især langs Via dell'Abbondanza og i teaterkvarteret. Følsomme udgravningssteder som teaterkorridoren er dog kun tilgængelige i perioder eller præsenteres via digitale stationer. Før et besøg i den arkæologiske park bør man tjekke de aktuelle oplysninger, da enkelte områder ofte skifter på grund af restaureringsarbejder.
Hvordan ved forskerne, at en indskrift virkelig er antik?
Arkæologer analyserer skriftstil, pudslag og patina. Moderne ridser findes oftest på friske brudkanter eller restaureret puds og adskiller sig tydeligt fra antikke overflader. Fotoarkiver fra det 19. århundrede og frem hjælper desuden med at skelne nyere beskadigelser fra ægte antikke fund.
Hvordan daterer man enkelte graffiti i Pompeji?
Præcise datoangivelser er sjældne. Relativ datering ud fra byggefaser, pudslag og henvisninger til kendte begivenheder – for eksempel bestemte lege eller embedsmænd – giver fingerpeg om den tidsmæssige indplacering. Alle autentiske graffiti må være opstået før år 79 e.Kr., da Vesuvs udbrud forseglede byen. Overlejringer af forskellige ridser viser undertiden en kronologisk rækkefølge.
Hvordan oversættes teksterne fra latin – går der noget tabt i den forbindelse?
Epigrafikere transskriberer teksten så nøjagtigt som muligt, udtyder forkortelser og markerer mangler. Ordspil, versemål og obskønheder kan ofte kun gengives tilnærmelsesvis på tysk. Moderne kommenterede samlinger og online-databaser som Ancient Graffiti Project trykker originalen og oversættelsen side om side – et godt udgangspunkt for at fange flere nuancer.
Findes der lignende fund som i Pompeji også i andre byer?
Også i Herculaneum, Ostia og Rom findes der talrige graffiti. Pompejis pludselige begravelse under jorden byder dog på en usædvanlig tæthed af velbevarede inskriptioner, der viser sociale interaktioner mellem mennesker fra alle samfundslag. Metoder som RTI og 3D-dokumentation anvendes i stigende grad også på andre antikke udgravningssteder – Pompeji forbliver dog den målestok, som nye projekter måles op imod.
Post fra handelshuset
Nyheder, markedsdatoer og tilbud direkte fra Rinchnach. Afmeld når som helst med ét klik.
Tilmeld nyhedsbrev
